Profil

Re-mac & Maskinfabrik er en virksomhed, der udfører service samt om- og opbygning af maskinanlæg for kunder inden for den tunge industri og entrepenørbranchen over hele Danmark.

Virksomheden blev grundlagt i 1966 af Karl Larsen under navnet Såderup Smede & Maskinværksted. I 1991 overtog hans søn og nuværende ejer Bo Höyer Larsen, virksomheden, som skiftede navn og kort efter flyttede til        større lokaler i Marslev, hvor der er plads og udstyr til selv meget tunge og omfattende opgaver.

Re-Mac beskæftiger i dag 20 veluddannede og dygtige smede og maskinarbejdere dels på værkstedet dels kørende ude i servicevogne.

Virksomheden overtog i 2004 produktion og service af kirsebær- og solbærhøstere fra Avnslev Maskinfabrik. Vi er i dag lagerførende med reservedele til disse maskiner, og udfører modernisering eller ombygning af maskinerne- alt efter kundens ønsker.

Hos Re-Mac er vi gode til at omstille os og tilpasse os udviklingen i samfundet. Udover en høj teknisk og faglig kunnen er en god og hurtig service ofte altafgørende for vores kunder. Derfor har Re-Mac et højt serviceniveau, og kan dække ethvert behov, der måtte opstå.